
Picture This 2026 har til formål at samle filmfolk, der befinder sig midt i den forandring, som AI medfører. Om du er instruktør, production designer, fotograf eller producer, så er det værd at udforske, hvordan samskabelse ændrer sig, når der pludselig findes et værktøj, der også kan være en kreativ partner.
I år vil Picture This have et særligt fokus på de kreative processer fra instruktørens, producerens og manuskriptforfatterens perspektiv. På scenen vil der blive gennemgået kreative arbejdsprocesser, og som noget nyt, vil der være et ”Atelier” i et tilstødende lokale, hvor en kortfilm skabes i samarbejde mellem deltagere og erfarne AI-skabere.
Det fulde program for Picture This 2026 annonceres i løbet af efteråret.
Du får indsigt i fremtidens filmproduktion med fokus på AI, publikum og kreative arbejdsmetoder. Forandringens bannerførere kommer med konkrete erfaringer og strategier.
Professionelle fra den audiovisuelle sektor. Instruktører, manuskriptforfattere, producenter, production designere, kreative teknologer, VFX-specialister, filmfonde, forskere og studerende.
Husk, at kursusdeltagere, der arbejder professionelt inden for den danske filmbranche, kan ansøge Filminstituttets støttepulje til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Støtteordningen henvender sig til personer, der arbejder eller har arbejdet professionelt inden for den danske filmbranche, samt personer som har opnået relevant uddannelse inden for filmproduktion eller filmbranchen.
Puljen støtter kursusgebyr på op til DKK 25.000 og næste ansøgningsfrist er den 2. september 2026. Læs mere her.
Husk at kursusafgiften kan være fradragsberettiget og undersøg evt. i dit fagforbund, om du kan søge støtte til kurset.
