Unreal Engine som Animatic værktøj for animationsinstruktører

Har du ambitioner om at integrere real-time teknologi i dit præproduktionsforløb? På dette tredages kursus introduceres du til Unreal Engine som et praktisk animatic-værktøj – fra de første streger i storyboardet til en bevægelig, visuel sekvens, der er klar til produktion.

Udviklingen af en animatic i et traditionelt workflow kan ofte være en langsom og tung proces, og afstanden fra den filmiske idé til en præsentabel visualisering kan være stor.
På kurset gennemgås et fuldt workflow til at producere filmisk avancerede animatics i Unreal Engine: navigation i interfacet, import og opstilling af assets, kamerabevægelse og timing samt brug af real-time rendering til hurtig visuel kommunikation.
Undervisningen kobler de tekniske elementer direkte til filmiske og narrative beslutninger og veksler mellem demonstrationer, guidede øvelser og selvstændig arbejdstid.
Kurset kræver ingen erfaring med Unreal Engine, men forudsætter en grundlæggende filmfaglig baggrund.

Hvad lærer du?

Du introduceres til Unreal Engines interface og grundlæggende opbygning, og du lærer at opbygge en animatic-pipeline fra storyboard til færdig sekvens. Kurset dækker over import og placering af assets, karakterer og miljøer, kamerabevægelse, timing og klipning direkte i Unreal Engine samt eksport til videre brug i produktionen.

Hvem er kurset for?

Kurset henvender sig primært til animationsinstruktører og animatorer med filmfaglig baggrund, der ønsker at arbejde med real-time teknologi i pre-produktionen. Kurset er desuden relevant for realfilmsinstruktører, der ønsker at anvende Unreal Engine som visualiseringsværktøj i deres pre-produktionsproces. Ingen forudgående kendskab til Unreal Engine er påkrævet.

Ansøgningsproces

Tilmelding via Billetto

Husk, at kursusdeltagere, der arbejder professionelt inden for den danske filmbranche, kan ansøge Filminstituttets støttepulje til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Støtteordningen henvender sig til personer, der arbejder eller har arbejdet professionelt inden for den danske filmbranche, samt personer som har opnået relevant uddannelse inden for filmproduktion eller filmbranchen.
Puljen støtter kursusgebyr på op til DKK 25.000 og næste ansøgningsfrist er den 2. september 2026. Læs mere her.

Husk at kursusafgiften kan være fradragsberettiget og undersøg evt. i dit fagforbund, om du kan søge støtte til kurset.

For spørgsmål, kontakt

Ene Katrine RasmussenBranche- og efteruddannelseschef20 47 02 90ekr@filmskolen.dk

Underviser